
Gør din hobby til en forretning!

Tekst fra Quiltemagasinet #1 2021
Tekst: Jon soløy
Mange af os har fået en helt ny hverdag. Vi kan ikke rejse for tiden, vi kan ikke ses med alle dem, vi ønsker og nogen er endda blevet hjemsendt fra arbejdet. Alt dette påvirker mange, men skal vi se på den positive side, så giver det os mere tid til at sy! Hvad skal vi så gøre med alle de projekter, vi producerer?
Lav en forretning ud af din hobby
I dag er det rent faktisk muligt at starte en forretning og sælge produkter uden overhovedet at forlade hjemmet. Der findes så utrolig mange muligheder; Facebook, Instagram, Pinterest og selvfølgelig også egen hjemmeside. Er du med i en sygruppe, kan I også skabe noget sammen. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, og der er mange derude, som ikke kan sy, men som ønsker at købe kvalitetshåndværk.
Tænk især på følgende:
- Vælg kvalitetetsmaterialer, når du skal vælge stof, vat, tråd etc. Vask stoffet før syning og vedlæg vaskeanvisninger, hvis du syr og sælger projekter, der skal bruges af kunden.
- Præsenter dit projekt med et pænt, stylet billede og tekst, hvor du beskriver historien bag.
- Din smartphone er oftest god nok til at tage gode billeder af projektet. Det vigtigste at tage højde for er lyset. Brug helst dagslys fremfor kunstigt lys, da det giver et meget mere naturligt lys med naturlige skygger. Du kan med fordel bruge et stativ til kameraet/telefonen. Der findes mange fine stativer til smartphones. Hvis du tager billederne indendørs, er det en god idé at bruge lyset, der kommer fra vinduerne.
- Tænk gerne over at bruge en neutral baggrund. Træværk, fliser eller en lys væg er gode alternativer. Vis dit projekt i passende omgivelser. Et quiltet tæppe kan f.eks. styles på en seng, sofa eller lænestol, eller du kan hænge det op på en væg, over en stige eller en gammel, rustik dør.
- At prissætte er nok noget af det sværeste. Prisen skal afspejle både materialer og arbejdstid.
Regler
Hvilke regler gælder, når du skal sælge dine egne varer? Du skal som udgangspunkt altid sætte dig godt ind i reglerne for betaling af SKAT, når du sælger og tjener penge på et produkt. Hvis omsætningen overstiger 50.000 om året skal du momsregistreres.
Ophavsret
Normalt finder ophavsretsloven ikke anvendelse, når formålet med at bruge et mønster er til privat brug. Dog skal du være opmærksom, så snart du agter at producere med det formål at sælge det videre. Hvis videresalg er hensigten, skal du søge om godkendelse fra ophavspersonen og muligvis også betale vederlag til denne. Husk at søge mere information om ophavsretsloven inden videresalg.
Er du interesseret i Quiltemagasinet? Find det i butikken hos vores partnere, eller tilmeld dig vores abonnementsløsning.